Om Esben

Jeg hedder Esben er 39 år, er uddannet som NLP-Coach og NLP-psykoterapeut.

Esbens nuværene arbejde

Esben Rune Hansen

Esben Coaching
Mit primære fokus er mit arbejde som selvstændig coach, for private og virksomheder.

Crown Relocations
Jeg arbejder desuden som karriere coach for expats for Crown Relocations i Danmark. Når mennesker fra udlandet udstationeres i Danmark tager de ofte deres familie og partner med. Mit arbejde består i at hjælpe partneren med at afklare sine karrieremuligheder i Danmark.

Livslinien
Som telefonrådgiver på Livslinien arbejder jeg med selvmordstruede. Jeg er ikke er bange for at snakke om selvmord og om at skære i sig selv, og jeg anekender det, som et forsøg på at forholde sig til livet når det er svært. Ved at afstå fra at dømme og i stedet medgive at det er svært at være dem lige nu, vil jeg ofte kunne vinde den kontakt og tillid. Denne tillid er en nødvendig forudsætning for, at jeg sammen med dem kan undersøge de lyspunkter og de alternative løsningsmuligheder, som de ofte selv har overset i deres følelsesmæssige  kaos.

Esbens uddannelse

Jeg er uddannet NLP-Coach og en videreuddannelse til NLP-psykoterapeut på Dansk NLP Institut.

Min coaching er certificeret af International Coach Federation (læs mere), hvilket kort fortalt betyder at jeg lever op til internationale standarder for professionel coaching.

Jeg har en Bachelorgrad i Filosofi og en Ph.d-grad i IT og har arbejdet i IT-branchen. Desuden har jeg læst 2/3 årsværk som enkeltfagsstuderende på psykologistudiet på Københavns Universitet.

Esben som person

Jeg bor på Vesterbro og er rigtig glad for Københavns tilbud og muligheder. Jeg elsker rejser der er fulde af oplevelser. Jeg har blaffet rundt i Europa og  har blandt andet rejst rund i Israel, Palæstina, Indien, Senegal, Kenya, Tanzania. Under mine rejser har jeg overnattet hos lokale gennem Couchsurfing.

Jeg er god til at lytte og hviler i mig selv. Jeg er positiv og altid klar med en frisk bemærkning, der får folk til at trække på smilebåndet og slappe af. Det motiverer mig meget, at undersøge nye muligheder for forandring og udfoldelse. Både gennem coaching og i mit eget liv.

Esbens arbejde med sociale kompetencer

Genert smileyHvis man så på mig udefra for 5 år siden, ville man se et velfungerende menneske. Jeg havde færdiggjort en forskeruddannelse på universitet, havde et velbetalt IT-job og havde altid gang i mange projekter. Jeg var blandt andet kendt for at være struktureret, god til at få ting til at ske, lyttende, empatisk og én som vækker andres tillid.

Mine udfordinger

Jeg havde dog et område af mit liv, som ikke fungerede. Det handlede om at begå mig i sociale relationer. Så længe jeg arbejdede sammen med andre, gik det fint. I pauserne, i de uformelle sociale sammenhænge, følte jeg mig tilbageholdende, overanalyserende og fastlåst. Sådan havde det altid været, og jeg havde vænnet mig til, at det var mit lod i livet at have det svært med andre mennesker socialt.

På det professionelle plan og udadtil fejlede min selvtillid ikke noget. Der var dog også en anden side af mig, der brugte umådelige mængder energi på at overveje, hvad andre syntes om mig som person. Mest af alt tænke jeg, at andre ikke syntes om mig, og på hvad jeg skulle gøre, for at få dem til at synes om mig. Jeg havde længe vidst, at mit problem primært handlede om, at jeg tænkte for meget og talte for lidt. Jeg havde simpelthen så travlt med at tænke og analysere, når jeg var sammen med andre mennesker, at jeg ikke havde tid til at gøre andet. Jo mere jeg tænkte, jo sværere var det for mig at begå mig i sociale sammenhænge. Jeg vidste, hvad problemet var, men så ingen løsning.

Da jeg begyndte at arbejde med coaching, fik jeg anlagt et radikalt anderledes perspektiv på min udfordring. Jeg er en social person, der blot skulle udvikle nogle sociale kompetencer. Jeg begyndte at undersøge hvilke overskuelige ændringer, der kunne bruges til at opøve mine sociale kompetencer.

De overordnede delmål

Jeg startede med at stille nogle overordnede delmål op:

  • At blive bedre til at blande mig i en igangværende snak.
  • At blive bedre til at falde i snak med andre.
  • At gøre en samtale interessant og holde en samtale kørende.
  • At tage initiativer overfor andre.

De små skridt

Mens jeg havde disse mål i baghovedet, besluttede jeg mig for simple, konkrete ændringer af min adfærd. Af simple skridt kan jeg f.eks. nævne:

  • At forbedre min kropsholdning.
  • At tale med en mere selvsikker stemme.
  • At sige noget mindst én gang i hver frokostpause på mit arbejde.
  • At sige godmorgen til mine kollegaer hver dag.
  • At se andre i øjnene når jeg talte med dem. Efter samtalen skulle jeg spørge mig selv, om jeg kunne huske hvilken øjenfarve de havde.
  • Altid sige ja når andre foreslog noget socialt.
  • At komplimentere andre når de gjorde noget, jeg satte pris på.
  • At gå hen til andre og starte en samtale ved at spørge om de havde oplevet noget spændende for nyligt.
  • At blande mig i andres diskussioner ved at spørge hvad de snakkede om.

Mens jeg tog disse konkrete skridt, mærkede jeg, at jeg nærmede mig mine mål. Jeg oplevede, at min adfærd ændrede sig, og at jeg gjorde ting, jeg aldrig tidligere ville have gjort. Samtidig blev min tidligere angst for at andre mennesker ikke syntes om mig gradvist erstattet af en oplevelse af, at mine omgivelser faktisk synes om og accepterer mig, som den jeg er.

At holde en samtale kørende

En specifik udfordring jeg havde var at komme ind på andre mennesker på tomandshånd i sociale sammenhænge. Efter at have udvekslet faktuelle oplysninger om arbejde, bolig og familie, løb jeg tør for ting at sige. Så opstod der en pinlig tavshed, jeg begyndte panisk at lede efter en undskyldning for at komme væk. I stedet for at tænke som en gal på hvad jeg skulle sige, begyndte jeg at rette fokus på at lytte interesseret efter, hvad den anden sagde og spørge ind til det. Dette skift i fokus ændrede fuldstændig samtalen. Pludselig befandt jeg mig i en livlig samtale, hvor der var rigeligt at snakke om.

At tage initiativer overfor andre

Det faldt mig ikke naturligt at tage initiativer overfor andre mennesker. Derfor havde jeg kun venner, som havde taget initiativer overfor mig. Når jeg havde lyst til at gøre noget med andre mennesker, begyndte jeg at spørge dem via SMS eller E-mail. På den måde føltes risikoen for at få et nej ikke så stor. Således vænnede jeg mig stille og roligt til at være én, der kan tage initiativ overfor andre mennesker.

Udfordringerne fortsætter

Jeg er stadig den samme, som jeg var, inden jeg tog udfordringen op med at blive et socialt velfungerende menneske. Alle de positive egenskaber jeg havde, inden jeg tog udfordringen op er stadig en vigtig del af min personlighed, som både andre og jeg selv sætter stor pris på. Ændringen er, at jeg nu har nogle færdigheder og en selvtillid indenfor sociale sammenhænge, som gør det muligt for mig at gøre ting, jeg tidligere ikke var i stand til. Min udvikling er stadig i gang. For tiden øver jeg mig i at være god ved mig selv og at adskille arbejde og fritid.