I hvert af mine konkrete coaching forløb møder jeg en person med sin egen personlighed og sin egen dagsorden for hvad vi skal arbejde med.
Der er nogle generelle temaer som går igen rigtig ofte.
Vælg et tema, for få mere at vide om temaet og hvordan jeg har arbejdet med temaet i forhold til en konkret klient. Måske kan du genkende noget af det du selv går og bøvler med?
- 1. Fastlåsthed
- 2. Dilemmaer og svære valg
- 3. Negative tanker
- 4. Stress
- 5. Angst og bekymringer
- 6. Depression og nedtrykthed
- 7. Lavt selvværd
- 8. Problemer i parfoholdet
- 9. Karrierecoaching
1. Coaching af fastlåsthed
De fleste der beskriver deres liv som fastlåst, befinder sig i en uønsket situation hvor alle veje som eventuelt kunne lede væk fra situationen ikke opleves som reelle muligheder.
Typisk er det hensynet til børn, partner, job, penge, tryghed eller lignende, der gør at vi sidder fast i en frustrerende situation. Muligheden at pakke en kuffert og forlade hus, partner, børn og job for at rejse rejse til Langbortistan, er sjældent den rigtige løsning. Når man forlader noget kan det ofte være en en-vejs billet, der er ingen vej tilbage.
Et konkret forløb med en fastlåst kvinde
Jeg blev kontaktet af en kvinde som oplevede at hun følte sig fastlåst. Det var ligesom hun ikke rigtig kunne komme ud af stedet, hun oplevede tingene som meningsløse. Hun havde brug for nogle forandringer men kunne ikke komme i gang. Hun oplevede at hun var stresset, deprimeret og energiforladt.
Vi undersøgte, hvor vidt det var rimeligt, at hun altid skulle hjælpe andre og lægge øre til andres problemer, uden af tænke på sine egne behov. En af de ting vi nåede frem til, at det hun havde brug for, var evnen til at sige fra overfor venner, familie, kæreste, bestyrelsesarbejde og i sit øvrige privatliv. Da hun var rigtig dygtig til at sige fra på sit arbejde, målrettede vi vores indsats imod at få overført denne kompetence til hendes øvrige liv. Da hun begyndte at sige fra overfor ting som hun tidligere havde påtaget sig uden at tænke over det, begyndte hun at få mere energi og glæde. Til hendes overraskede bedres hendes relationer i mange af de sammenhænge hvor hun begyndte at sige fra. Vi startede en positiv spiral opnåede den bevægelse i hendes liv hun havde brug for.
2. Coaching af dilemmaer og svære valg
Alle mennesker løser utallige små dilemmaer hver eneste dag. Som regel ud fra et blanding af fornuft, impuls og vaner. Hvilken fod tager du først ud af sengen? Hvilket tøj tager du på? Hvad skal du spise til aftensmad?
I andre mere afgørende valg kan det ofte opleves som vigtigt at vælge helt det rigtige. Muligheden for at vælge forkert kan være skræmmende og kan måske afholde dig fra at vælge. Det er typisk sådan et dilemma opstår.
En kvinde der var gift med en mand som hun ikke længere elskede og som de seneste 15 år havde udsat hende for daglige psykiske overgreb. En anden kvinde kunne ikke beslutte sig for om hun ville tilgive sin kæreste, der havde været hende utro i en længere periode. En mand på 10. år sad fast i et job der lå langt under hans kompetenceniveau.
Når jeg møder dilemmaer som disse i min coaching, skelner jeg ikke imellem rigtige eller forkerte valg. I stedet undersøger vi hvilke forskellige muligheder der er til stede og vurderer positive og negative konsekvenser af de forskellige muligheder. Typisk er der konsekvenser for dig selv, for andre der skal vejes op imod hinanden. Der er også kortsigtede og langsigtede konsekvenser.
Jeg hverken kan eller vil træffe dit valg for dig. Jeg vil heller ikke forsøge at få dig til at træffe dit valg før du er klar til det. Det jeg kan hjælpe dig med er at nå den afklaring og beslutsomhed som gør at du er i stand til at træffe dine egne valg.
Et konkret forløb med en mand med et dilemma
Jeg blev kontaktet af en mand, der havde et rigtig godt job han var glad for og en lovende karriere.
Han problem var dog at han job og karrieremuligheder krævede at han boede i Jylland. Hans kæreste, hans lejlighed og hans liv var i København.
Han havde valget imellem at opgive sit drømmejob og sin karriere eller opgive hans liv i København. Da han mødte mig havde han efterhånden en del år udskudt valget ved at tilbringe hverdagene på arbejdet i Jylland og weekenden hjemme i København. Han sagde at han havde brug for afklaring og brug for at træffe et valg.
Det der fik ham til at nå til at valg var, da jeg bad ham om at forestille sig de to valg et af gangen og mærke efter hvad der skete i kroppen. Da han var rationelt anlagt og ikke var vant til at mærke efter i kroppen, tog det en del tid at få kontakt med hans følelser. Han beskrev for mig hvordan at det ene mulighed mærkedes som en tung knugen i maven, mens den anden mulighed mærkedes som en dejlig kilden i maven. Derefter var han ikke længere i tvivl om hvad han skulle vælge.
3. Coaching af negative tanker
Negative tanker kan være en væsentlig faktor i en lang række problemer som stress, angst, depression og lavt selvværd.
Selv en utydelig hvisken af negative “sandheder” i øret som vi knap nok bemærker, kan påvirke vores syn på verden og vores handlinger meget, uden at vi er bevidste omkring det.
I stedet for at forsøge få tankerne til at gå væk. Vil vi arbejde imod at få øget opmærksomhed på når de negative tanker opstår og hvordan vi kan ændre dem i en mere konstruktiv retning.
Et konkret forløb med negative tanker
Jeg blev opsøgt af en kvinde der beskrev at hun oplevede det som om der sad en djævel på skulderen af hende og viskede hende væmmelige ting i øret. Djævelen kunne for eksempel sige til hende. “Du ved jo godt at det ikke vil lykkedes ikke? Du ved jo godt at du ikke er dygtig nok, ikke?”. Og en spinkel usikker stemme i hende selv ville give djævelen ret.
I stedet for at gå til angreb på djævelen, valgte vi at gå i dialog. Vi undersøgte hvordan hendes djævel havde hjulpet hende igennem livet. Ud af samme spor, undersøgte muligheden for, at djævelen i virkeligheden ville hjælpe hende. Vi forestillede os djævelen som et lille barn, der prøvede at hjælpe hende, på barnlige måder der virkede stik imod hensigten. Vi arbejdede med at respektere og anerkende djævelen og gå i dialog med den i og foreslå den at afprøve ny tankemønstre.
Da afsluttende vores coaching forløb var djævelen blevet mindre dominerende. Den var også blevet venligere både i sine formuleringer og sit tonefald.
4. Stresscoaching
Stress forårsages typisk af en vedvarende påvirkning fra ydre faktorer. Det kan for eksempel være arbejdspres og dårlig ledelse på arbejdet, et travlt eller konfliktfuldt familieliv eller økonomiske problemer.
Ordet stress bruges om alt fra at have “en stresset dag på arbejdet” til at “være gået ned med stress”. Stress er noget der langsomt udvikler sig over tid.
Voldsom stress udløser i mange tilfælde angstanfald, forvirring og manglende overblik.
Læs mere om arbejdet med stress og symptomer
(Fold ud)
Et konkret forløb med stress
En søndag formiddag blev jeg ringet op af en mand der var voldsomt forvirret og forsøgte at fortælle mig fem forskellige ting samtidig. I alle historierne var der frygt for fremtiden, tvivl og forvirring. Samtidig sagde han, at han havde jævnlige voldsomme angstanfald, han kunne ikke forstå hvad der skete med ham, og han kunne slet ikke mærke sig selv.
Efter jeg fik ham til at falde til ro, begyndte jeg at skille historierne fra hinanden over telefonen, hvilket tog toppen af hans forvirring. Derefter overtalte jeg ham til at sygemelde sig mandag, og mødes med mig i stedet for at gå på arbejde. Da vi mødtes. fortalte han, at han netop sagt sit nuværende job op og skulle begynde på et nyt job næste måned, hvilket bidrog til hans angst. Vi fandt ud af, at det rent faktisk var muligt for ham at annullere jobskiftet, hvilket fjernede en væsentlig stressfaktor.
Derefter begyndte jeg at forklare, hvad angst er, og hvordan han kunne tage toppen af angsten, med udgangspunkt i hans personlige oplevelser. Vi talte også om, hvad der var sket, og da han fortalte, at han i en længere periode havde arbejdet 70 timer om ugen, blev det klart, at der var tale om stressudløst angst. Der dukkede dog også en dybereliggende årsag op: Levereglen Jeg vil hellere have det dårligt med mig selv end at risikere at skuffe andre. Da afsluttede vores forløb arbejdede han på nedsat tid på sit gamle arbejde. Han sagde selv, at han var meget træt når han kom hjem, men at han var glad for at være tilbage. Han kunne mærke, at han langsomt var på vej tilbage, til den version af ham selv, han kendte. En version i en lidt mere balanceret udgave, hvor det blandt andet var slut med at arbejde 70 timer om ugen.
5. Coaching af angst og bekymringer
Angst og bekymringer kan optræde i forskellige former og voldsomheder. For nogen kommer angstanfald som lyn fra en klar himmel, for andre kommer det krybende og bliver langsomt værre og værre.
Der er også andre der oplever angst som en evig bekymring eller nogen som afholder dem fra at gøre bestemte ting. For eksempel talte jeg med en buschauffør som var blevet bange for at køre bus og derfor var sygemeldt i længere periode.
De forskellige former for angst
Se en kortfattet oversigt over de mest normale former for angst og nogle af deres symptomer
(Fold ud)
Fælles for alle former for angst er, at vi bevidst eller ubevidst prøver at undgå det vi er bange for. Jeg har en ven der lider af let klaustrofobi og flyskræk, hvilket betyder at han foretrækker trapperne frem for elevatoren og tog og færge frem for fly. Er du så bange at du undgår sociale sammenhænge, at købe ind eller at forlade dit hjem, kan det være meget begrænsende for dit liv.
Et konkret forløb med angst
Jeg blev kontaktet af en kvinde, der var på vej tilbage til livet efter 7 måneders svær depression med selvmordstanker, hvor hun havde svært ved at gøre andet end at ligge i sin seng. Da hun kom til mig var depression stadig tilstede. Samtidig kæmpede hun med vrede, utryghed, angst, skam, dårlig selvværd og generelt opgivenhed. Om hendes forhold til sine forældre sagde hun at de begge på 5 minutter kunne sende hende ca. 3 uger tilbage i en tung depression. Hun havde derfor valgt at bryde helt med dem. Hun både elskede dem og hadede dem, hvilket også var et vigtigt tema for hende.
I vores arbejde med angst fandt vi ud af at hendes angst primært var generaliseret angst og social angst. Vi undersøgte i hvilke sammenhænge angsten kom til udtryk og hvordan den modarbejdede hendes bestræbelser på at få et normalt liv op at stå. For hende var vores vigtigste fokus, hvordan hun kunne få mere tryghed ind i hendes hverdag.
Parallelt med arbejdet med den nuværende situation arbejdede vi også med hendes fortid. Meget af arbejdet foregik ved at hun rettede opmærksomheden indad. Vi tænkte vi os tilbage til hendes barndom, som hun oplevede den i børnehøjde. Hendes tanker fæstnede sig ved forskellige situationer, hvor det havde være hårdt at være lille hende. Nænsomt levede vi os ind i nogle af situationerne, og gav hende mulighed for, som barn, at udtrykke hendes sorg, bekymring og vrede. Hun havde aldrig havde før fået lov til at give udtryk disse indestængte følelser, som hun stadig som voksen bar rundt på. Mens hun levede sig ind i situationen, anerkendte vi hende, for at det havde gennemlevet denne vanskelige situation og gav hende den anerkendelse, støtte, kærlighed og forståelse, som hun havde brug for. Vi opdaterede også nogle af de erindringer, hun skammede sig over, der var anskuet ud fra et barns perspektiv. Set med vores voksne øjne tydeligt at se, at der ikke var noget at skamme sig over.
6. Coaching af depression og nedtrykthed
Depression er en vedvarende bekymring for fremtiden og ofte en generel opfattelse af at ”det ikke nytter noget”. Ofte vil vores motivation være helt fraværende og selv simple opgaver og udfordringer kan virke uoverkommelige, hvilket yderligere øger bekymringen. Lavt selvværd og isolation er også normale delelementer af en depression.
Et konkret forløb med en deprimeret kvinde
Jeg blev opsøgt af en kvinde, der var velfungerende på alle ydre parametre. Hun var intelligent, veluddannet, handlekraftig. Hun havde et fast parforhold og havde opnået de fleste af de ydre ting, hun havde ønsket sig i dette liv. Hun henvendte sig til mig, fordi at hun oplevede, at hun ofte var ked af det. Hun beskrev, at det var som om, at hele hendes liv havde foregået på en baggrund af grå melankoli. Selv når hun var glad, var melankolien stadig i baggrunden. Melankolien farvede hendes vurderinger af hende selv og hendes fremtid. Følelsen af at være deprimeret og trist til mode, var altid var parat til at overvælde hende. På dårlige dage måtte hun enten mobilisere alle sine kræfter for at undgå at bryde grædende sammen på arbejdet eller sygemelde sig.
Da hun fortalte om sine forældre, tegnede der sig et klart billede af, hvor hun havde lært at være trist til mode. Efter hendes ønske, rettede vi vores fokus imod hvad der var til stede her og nu. Blandt andet ved at ændre hendes livssyn fra et entydigt fokus på det negative til et mere nuanceret perspektiv.
Da vi skiltes havde hun fået det væsentligt bedre og det var lang tid siden hun sidste gang var meget overvældet af tristhed. Da hun ikke ønskede at arbejde med sin fortid, blev vi enige om at hun var nået der hen hvor hun gerne ville være. Vi aftalte at hun kunne komme igen hvis hun fik lyst til at arbejde med nogle af de mere dybereliggende ting der forårsagede hendes tristhed.
7. Coaching af lavt selvværd
Selvtillid og selvværd
Man skelner indenfor psykologien imellem selvtillid og selvværd.
Selvtillid: Vi har næsten alle lav selvtillid indenfor enkelte områder af vores liv. Typiske eksempler er i forhold til eksamener og jobsamtaler, i sociale sammenhænge og i forhold til det modsatte køn. Selvtillid afhænger ofte af vores evner og tro på, at vi kan præstere i en konkret type situationer (som f.eks. eksamen). Vores selvtillid kan blandt andet forbedres, ved at blive bedre til at tro på os selv og ved at træne vores færdigheder, indenfor de områder, hvor vi er usikre. (læs om hvordan jeg trænede min selvtillid indenfor det sociale område)
Selvværd: Har vi lavt selvværd, opleves det mere som om, at vi er et dårligt menneske. Dette er typisk udtrykt i livskonklusioner som: “Jeg er ikke godt nok”, “Der er ingen der elsker mig”, “Jeg har ikke fortjent et godt liv”. Hvis sådanne konklusioner er ens tro følgesvende igennem livet, påvirker de alle ens livsområder. Det hjælper ikke at få at vide, at du skal tro på dig selv, eller at du er god nok. Arbejde med selvværd kan for eksempel bestå i at undersøge vores negative selvantagelser, og nogle af de konklusioner vi har draget igennem livet. Hvis du har lavt selvværd, har du sandsynligvis draget en række negative konklusioner omkring dig selv på et meget spinkelt grundlag.
Et konkret forløb med lavt selvværd
En kvinde midt i fyrrerne som opsøgte mig, lagde ud med følgende:
“Alting for mig handler om at jeg enten skuffer mig selv eller andre”
“Jeg ikke kan finde ud af en skid”
“Jeg ikke har nogle kvaliteter”
“Jeg kan ikke engang finde ud af hvad fedt eller sjovt ”
“Jeg er bare ved at blive vanvittig”
Det første jeg gjorde var at lytte til hende og rumme hende . Der var meget frustration der havde samlet sig sammen i hende. Jeg fokuserede derfor på at få hende til at opleve at hos mig var okay at være frustreret, vred, skuffet over sig selv, græde og sige at verden var uretfærdig. Efter noget tid begyndte hendes frustration og selvhad langsomt at lodde af.
Jeg spurgte ind til de positive dele af hendes liv: “Hvad gør dig glad?”. “Hvad er vigtigt for dig?”. “Hvad er du god til?”. I hendes svar dukkede der nogle ting om som fortalte en ganske anden historie om hende. “Jeg elsker at tegne og jeg er god til det”, “Jeg har mange nære venner”, “Jeg er et meget empatisk menneske og er god til at lytte og hjælpe andre”, “Jeg elsker at gøre andre glade”. Hun havde også en kæreste hun havde det fint med
Generelt stillede hun urimeligt høje forventninger til sig selv. Hver gang hun ikke levede op til sine egne forventninger, gav hun op, og bekræftede sig selv yderligere i sit negative selvbillede.
I vores arbejde gik vi meget langsomt til værks. Jeg var meget fokuseret på, at vi ikke at satte for høje forventninger, for at undgå risikoen for, at hun gav op og blot bekræftede sin negative selvkonklusion yderligere. Derfor startede med at stille helt simple og realistiske mål, som hun kunne nå. Samtidig arbejde vi med hvordan hun kunne være mindre hård ved sig selv, og på at finde undtagelser til hendes livsregel om at hvis man ikke lever op til andres forventninger er man et dårligt menneske.
8. Coaching af problemer i parforhold
Hvis du ønsker at forbedre dit parforhold kan det ofte give god mening at få vendt nogle af de ting der går dig på.
Det kan bedre forgå individuelt, hvor det typisk vil være en del af et mere generelt tema, som i eksemplet nedenfor.
Møder du op sammen med din partner vil fokus typisk ligge på at forbedre jeres kommunikation og hjælpe jer til at respektere hinandens forskelligheder. Ofte vil problemer af seksuel karakter også indgå i drøftelserne.
Et konkret forløb om en kvindes problemer i sit parforhold
En kvinde der kontaktede mig lagde ud med at sige at hun ønskede hjælp til at beslutte sig for om hun skulle gå fra sin kæreste gennem 5 år. Hun tilføjede “lige nu har jeg med lyst til at gå min vej”.
Vi undersøgte hvilke positive følelser partneren vækkede i hende, og hvordan han drænede hende for energi. Der begyndte at tegne sig et billede af, hvordan de gik skævt af hinanden. En af deres væsentligste uoverensstemmelser var, at de havde lavet nogle aftaler, som hun oplevede, at han ikke levede op til. De havde aftalt at flytte sammen, hvilket krævede at partneren solgte sit hus, hvilket han aldrig har kommet i gang med. Kvinden boede rigtig meget hos sin kæreste og var træt at “leve i en sportstaske”.
Det viste sig at det vigtigt fokus for hende var at sige fra og gå efter hvad der gav hende glæde. Vores arbejde med dette skabte forandringer i hele hendes liv. En af forandringerne var, at rollerne i hendes parforhold blev byttet om. Nu var det kæresten der tog over til hende. Han var for første gang klar til at sælge sit hus og flytte sammen. Det fik hende til at tvivle på en ny måde, da hun til sin overraskelse, oplevede at han gik for hurtigt frem.
Vi aftalte, at vi afsluttede vores forløb, og at hun gik i parterapi sammen med sin kæreste. Da jeg ikke kunne fremstå som en uvildig part efter vores forløb aftalte vi at de kontakte en anden.
9. Karrierecoaching
Uanset om du er med eller uden job, kan karrierecoaching være en god investering i din fremtid. Når klienter henvender sig og ønske karrierecoaching, vil vi ofte sideløbende undersøge to parallelle spor:
Det første spor er det lavpraktiske. At få skrevet et godt CV, at få klarhed over hvilke typer jobs der relevante at søge og ikke mindst at få søgt konkrete jobs. I det praktiske spor ligger der også overvejelser om LinkedIn, jobdatabaser, rekrutteringsbureauer, brug af sit netværk, referencepersoner og anbefalinger fra tidligere kollegaer og ledere.
Det andet spor handler om dit liv. For de fleste er arbejdslivet en vigtigt del af deres liv, hvor de bruger mange af deres vågne timer. Derfor er det væsentligt at undersøge, hvad der motiverer dig, og hvordan dit fremtidige arbejdsliv kan bidrage til det, der er vigtigt for dig, og det du sætter pris på. For mange er der flere prioriteter end høje stillinger og attraktive lønpakker. For eksempel er udfordringer, spændende arbejdsopgaver, gode kollegaer, oplevelsen af at gøre en forskel og en familievenlig arbejdstid, blot nogle af de ting, der også kan spille ind i valget af job.
Hvor vi lægger fokus afhænger meget af dit behov. Nogle af de mest typiske temaer indenfor karrierecoaching er planlægning, karriereafklaring og konkret rådgivning for eksempel i hvordan du får skrevet et godt CV.
Et konkret forløb med karrierecoaching
Jeg blev kontaktet af en mand, der ønskede karrierecoaching. Han havde en lang række velansete stillinger bag sig og var blevet fritstillet for 3 måneder siden. Vi startede vores forløb, lige inden han skulle til den anden jobsamtale, vedrørende et job han ikke ønskede.
Vi blev enige om, at han først skulle gøre, hvad han kunne for at få tilbudt jobbet og at vi efterfølgende skulle finde ud af om han ville tage det. I forbindelse med anden samtale havde han nogle krav omkring personalegoder. Jeg kunne mærke, at han virkede meget vred, når han nævnte disse ting. Derfor arbejdede vi med, hvordan han kunne spørge ind disse ting uden at virke vred og anklagende. Vi brugte blandt andet rollespil, hvor han fik øvet sig i at fremføre sine spørgsmål på nysgerrig og ikke-anklagende måde. Dette bidrog til en konstruktiv og afslappet dialog under den anden jobsamtale, hvor man imødekom det han bad om.
Han blev tilbudt jobbet, og vi undersøgte derefter, om han skulle tage imod det. Disse overvejelser endte med en beslutning om, at han tog imod jobbet, og betragtede det nye job som mere en overgangsfase end en endestation. Når han havde haft jobbet et år, ville han begynde at søge efter nye jobs. Dette perspektiv lettede på bekymringen om, at han ville strande i et job, som på nogle punkter lå under hans kompetenceniveau.
I vores øvrige overvejelser indgik også jobbets sociale aspekter. Første gang vi mødtes, sagde manden, at han ikke var et socialt menneske. Jeg foreslog, at vi omformulerede det til, at han var et socialt menneske, der havde brug for at lære nogle sociale kompetencer. Da han var blevet ansat på en arbejdsplads, der vægtede det sociale højt, aftalte vi at hans primære fokus i forhold til læring det næste år, ville handle om hans sociale kompetencer. Dette perspektiv på jobbet åbnede for, at han involverede sig socialt, på en måde han aldrig havde gjort før. Han fortalte mig, at hans nye adfærd til tider var skræmmende, men at det var en rigtig god oplevelse at blive opfattet som et socialt menneske – noget han aldrig havde prøvet før.
Vi havde nået vores mål, som var at få afklaring omkring jobbet. I forhold til arbejdet med de sociale kompetencer var vi nået til et punkt, hvor hun selv kunne arbejde videre på egen hånd.