Kort op problemer i parforhold
Hvis du ønsker at forbedre dit parforhold kan det ofte give god mening at få vendt nogle af de ting der går dig på.
Det kan bedre forgå individuelt, hvor det typisk vil være en del af et mere generelt tema, som i eksemplet nedenfor.
Møder du op sammen med din partner vil fokus typisk ligge på at forbedre jeres kommunikation og hjælpe jer til at respektere hinandens forskelligheder. Ofte vil problemer af seksuel karakter også indgå i drøftelserne.
Et konkret forløb om en kvindes problemer i sit parforhold
En kvinde der kontaktede mig lagde ud med at sige at hun ønskede hjælp til at beslutte sig for om hun skulle gå fra sin kæreste gennem 5 år. Hun tilføjede “lige nu har jeg med lyst til at gå min vej”.
Vi undersøgte hvilke positive følelser partneren vækkede i hende, og hvordan han drænede hende for energi. Der begyndte at tegne sig et billede af, hvordan de gik skævt af hinanden. En af deres væsentligste uoverensstemmelser var, at de havde lavet nogle aftaler, som hun oplevede, at han ikke levede op til. De havde aftalt at flytte sammen, hvilket krævede at partneren solgte sit hus, hvilket han aldrig har kommet i gang med. Kvinden boede rigtig meget hos sin kæreste og var træt at “leve i en sportstaske”.
Det viste sig at det vigtigt fokus for hende var at sige fra og gå efter hvad der gav hende glæde. Vores arbejde med dette skabte forandringer i hele hendes liv. En af forandringerne var, at rollerne i hendes parforhold blev byttet om. Nu var det kæresten der tog over til hende. Han var for første gang klar til at sælge sit hus og flytte sammen. Det fik hende til at tvivle på en ny måde, da hun til sin overraskelse, oplevede at han gik for hurtigt frem.
Vi aftalte, at vi afsluttede vores forløb, og at hun gik i parterapi sammen med sin kæreste. Da jeg ikke kunne fremstå som en uvildig part efter vores forløb aftalte vi at de kontakte en anden.