Selvtillid og selvværd
Man skelner indenfor psykologien imellem selvtillid og selvværd.
Selvtillid: Vi har næsten alle lav selvtillid indenfor enkelte områder af vores liv. Typiske eksempler er i forhold til eksamener og jobsamtaler, i sociale sammenhænge og i forhold til det modsatte køn. Selvtillid afhænger ofte af vores evner og tro på, at vi kan præstere i en konkret type situationer (som f.eks. eksamen). Vores selvtillid kan blandt andet forbedres, ved at blive bedre til at tro på os selv og ved at træne vores færdigheder, indenfor de områder, hvor vi er usikre. (læs om hvordan jeg trænede min selvillid indenfor det sociale område)
Selvværd: Har vi lavt selvværd, opleves det mere som om, at vi er et dårligt menneske. Dette er typisk udtrykt i livskonklusioner som: “Jeg er ikke godt nok”, “Der er ingen der elsker mig”, “Jeg har ikke fortjent et godt liv”. Hvis sådanne konklusioner er ens tro følgesvende igennem livet, påvirker de alle ens livsområder. Det hjælper ikke at få at vide, at du skal tro på dig selv, eller at du er god nok. Arbejde med selvværd kan for eksempel bestå i at undersøge vores negative selvantagelser, og nogle af de konklusioner vi har draget igennem livet. Hvis du har lavt selvværd, har du sandsynligvis draget en række negative konklusioner omkring dig selv på et meget spinkelt grundlag.
Et konkret forløb med lavt selværd
En kvinde midt i fyrrerne som opsøgte mig, lagde ud med følgende:
“Alting for mig handler om at jeg enten skuffer mig selv eller andre”
“Jeg ikke kan finde ud af en skid”
“Jeg ikke har nogle kvaliteter”
“Jeg kan ikke engang finde ud af hvad fedt eller sjovt ”
“Jeg er bare ved at blive vanvittig”
Det første jeg gjorde var at lytte til hende og rumme hende . Der var meget frustration der havde samlet sig sammen i hende. Jeg fokuserede derfor på at få hende til at opleve at hos mig var okay at være frustreret, vred, skuffet over sig selv, græde og sige at verden var uretfærdig. Efter noget tid begyndte hendes frustration og selvhad langsomt at lodde af.
Jeg spurgte ind til de positive dele af hendes liv: “Hvad gør dig glad?”. “Hvad er vigtigt for dig?”. “Hvad er du god til?”. I hendes svar dukkede der nogle ting om som fortalte en ganske anden historie om hende. “Jeg elsker at tegne og jeg er god til det”, “Jeg har mange nære venner”, “Jeg er et meget empatisk menneske og er god til at lytte og hjælpe andre”, “Jeg elsker at gøre andre glade”. Hun havde også en kæreste hun havde det fint med
Generelt stillede hun urimeligt høje forventninger til sig selv. Hver gang hun ikke levede op til sine egne forventninger, gav hun op, og bekræftede sig selv yderligere i sit negative selvbillede.
I vores arbejde gik vi meget langsomt til værks. Jeg var meget fokuseret på, at vi ikke at satte for høje forventninger, for at undgå risikoen for, at hun gav op og blot bekræftede sin negative selvkonklusion yderligere. Derfor startede med at stille helt simple og realistiske mål, som hun kunne nå. Samtidig arbejde vi med hvordan hun kunne være mindre hård ved sig selv, og på at finde undtagelser til hendes livsregel om at hvis man ikke lever op til andres forventninger er man et dårligt menneske.