Psykolog eller psykoterapeut

Psykolog eller psykoterapeut?

psykologmodpsykoterapeut-armlaegningJeg arbejder som coach og psykoterapeut og ikke som psykolog. Jeg har mødt en del, der har svært ved at kende forskel på de tre ting. I dette indlæg vil jeg forsøge at beskrive forskellen imellem en psykoterapeut og en psykolog. Psykologer har en teoretisk universitets uddannelse. Psykoterapeuter har en uddannelse, hvor der er mere fokus på den terapeutiske praksis. Både psykolog og psykoterapeuter udbyder psykoterapi.

Der er forskellige holdninger til om en psykoterapeut er bedre en end psykolog eller om det omvendte er tilfældet. Jeg er selv uddannet psykoterapeut og har diskuteret dette en del med min bror der psykolog. Vores fælles holdning er at titlen er mindre vigtig. Det afgørende er om de menneskelige og faglige kompentencer er i orden. Desuden er det også afgørende at kemien er i orden. Hvis du er utilfreds med din psykolog eller psykoterapeut vil mit råd altid være, at du skal prøve finde dig en anden.

I dit valg af behandler er der også en anden faktor der spiller ind. At du kan i visse tilfælde kan få tilskud til at se en psykolog.

Sundhedsforsikring

Hvis du har tegnet en sundhedsforsikring eller hvis du har en sundhedsforsikring igennem dit arbejde vil du også have mulighed for nogle gratis konsultationer hos en psykolog. Ofte behøver dine problemer ikke at leve op til nogle kriterier, før du kan få denne hjælp. Kontakt din sundhedsforsikring hvis dette kunne være en mulighed for dig.

Psykologer med tilskud
En anden mulighed er at se en psykolog med tilskud fra det offentlige, hvis du kan få en henvisning fra din læge. Med en lægehenvisning til en psykolog er der er din egenbetaling:

  • Første psykologkonsultation 412,75 kr
  • Følgende konsultationer 344,17 kr
  • (Priserne er fra november 2019)

En henvisning fra lægen giver typisk tilskud til 12 samtaler. Du skal vælge en psykolg fra en liste af psykologer der samarbejder med det offetlige. Der vil typisk være nogle måneders ventetid.
(Læs mere om krav for at få en henvisning)

Der også er to andre redskaber i lægen værktøjskasse: medicin og henvisning til en psykiater. Dette vil jeg dog ikke komme nærmere ind på i dette indlæg.

Hvem vælger mig

Som du kan læse er der ganske gode grunde til ikke at vælge mig. Mest væsentligt er det vel at du ikke kan få noget tilskud, hverken fra sundhedsforsikringen eller det offentlige.

Her er et par af det grunde til at andre vælger mig

  • Du behøver ikke en psykisk diagnose
  • Du behøver ingen henvisnig fra din læge
  • Du kan få din første samtale indenfor 2 uger
  • Der er ingen tidsbegrænsing på længden af dit forløb
  • Jeg har bred erhvervserfarings udenfor det sundhedsfaglige felt
    Udover at være psykoterapeut er jeg uddannet coach med en internationalt anerkendt akkreditering fra International Coach Federation
  • .

Valget er dit

Jeg håber dig at du finder den helt rigtige person til at hjælpe dig

  • Uanset om det bliver en psykolog eller en psykoterapeut
  • Uanset om det bliver mig eller en anden dygtig person

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du har spørgsmål til tilskudsordninger, og hvilke psykologer du kan vælge. Selvom jeg ikke er psykolog har jeg indgående kendskab til hvilke muligheder der er. Du kan skrive til mig på esben@esbencoaching.dk. Jeg vil besvare dig uden at det koster dig noget og uden nogen forpligtigelser.

Tilbage til forsiden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *